Open Nav
Gawistik webbureau logo
Tikforce logoBracher Tømrer logoGraffitibible logoFiskbækenge logo
Rockynordic logo
Moneetos logo
Sms track logoTikweb logo

Skræddersyet hjemmeside til Adam Aldridge

Adam Aldridge er hypnotisør, tankelæser og entertainer med shows til blandt andet firmafester, private events, skoler og uddannelsesinstitutioner. Hjemmesiden skulle derfor præsentere flere forskellige sider af hans arbejde på en måde, der både skaber interesse, tryghed og lyst til at tage kontakt.

Løsningen blev designet med en stemning og et visuelt udtryk, der matcher Adams fag. Når man arbejder med hypnose, tankelæsning og mental underholdning, skal hjemmesiden hurtigt skabe nysgerrighed, men samtidig virke seriøs og troværdig. Derfor blev design, billeder, farver og tekstretning tilpasset, så siden føles personlig, mystisk og professionel på samme tid.

En vigtig del af hjemmesiden var at gøre det nemt for forskellige målgrupper at finde den rette information. En virksomhed, der leder efter underholdning til en firmafest, har ikke nødvendigvis samme behov som en skole, en privat arrangør eller en person, der undersøger hypnose behandling. Derfor blev siden opbygget med flere målrettede indgange, så brugeren hurtigt kan finde det, der passer til deres situation.

Efter lancering er der også arbejdet videre med SEO og markedsføring, så hjemmesiden ikke kun fungerer som en flot præsentation, men også som en aktiv kanal for nye henvendelser. Setuppet som helhed genererer i dag en masse relevante forespørgsler og gør det nemt for potentielle kunder at forstå, hvad Adam tilbyder, og hvordan de kan booke ham.

Projektet er et godt eksempel på, hvordan en skræddersyet hjemmeside kan samle personlig branding, ydelser, tillid, synlighed og booking i én samlet løsning. Hjemmesiden fungerer både som præsentation, salgskanal og informationsplatform for en personlig virksomhed, hvor førstehåndsindtrykket betyder meget.

Adam Aldridge hjemmeside case