Hvad er en Proxy?
En proxy er en mellemserver, der står imellem din enhed og det website eller den tjeneste, du vil tilgå på internettet. I stedet for at din browser går direkte til en hjemmeside, sendes forespørgslen først til proxyserveren, som derefter henter indholdet og sender det tilbage til dig. Det gør, at hjemmesiden typisk ser proxyens ip adresse i stedet for din egen.
Du kan tænke på en proxy som en slags portner, der kan filtrere, logge eller ændre trafikken på vejen. Nogle bruger en proxy for at få mere privatliv, andre for at styre adgang på et netværk, og nogle for at optimere performance ved at gemme kopier af ofte brugt indhold. Det er vigtigt at vide, at en proxy ikke automatisk giver fuld anonymitet eller sikkerhed, den afhænger af opsætning og formål.
I web og driftsmiljøer ses proxy ofte som en del af infrastrukturen omkring websites og webshops. Den kan for eksempel fungere som et ekstra lag foran en server, der hjælper med at håndtere trafik, begrænse uønskede forespørgsler og aflastning. I praksis overlapper begrebet nogle gange med andre løsninger som reverse proxy, firewall og cdn, men der er vigtige forskelle.
Hvordan fungerer en proxy?
Når du bruger en proxy, sender din browser først en forespørgsel til proxyserveren, for eksempel “hent forsiden på et website”. Proxyen opretter derefter forbindelse til websitet på dine vegne, modtager svaret og videresender det til dig. Hvis proxyen er sat op til det, kan den også cache indhold, så gentagne forespørgsler bliver hurtigere.
En proxy kan også kontrollere, hvad der må passere. I virksomheder bruges den ofte til at blokere bestemte domæner eller typer trafik, og til at logge brug. I tekniske setup kan den tilføje eller fjerne headere, omskrive urls eller håndhæve regler, som gør det lettere at drifte mange services samlet.
Forward proxy og reverse proxy
Der findes to hovedtyper: forward proxy og reverse proxy. En forward proxy bruges på klientens side, altså foran brugeren, og hjælper med at styre eller skjule brugerens trafik ud mod internettet. Det er den type, mange tænker på, når de taler om at “bruge en proxy” i en browser eller på et netværk.
En reverse proxy står derimod foran en server. Her er formålet typisk at beskytte og aflastning af selve webserveren, for eksempel ved at fordele trafik mellem flere servere, håndtere ssl certifikater eller filtrere skadelig trafik. Populære reverse proxy løsninger er blandt andet nginx, haproxy og cloudflare, og de bruges ofte som en del af en moderne webinfrastruktur.
Hvad bruger man en proxy?
På hjemmesider og webshops bruges proxy typisk til performance, stabilitet og sikkerhed. En reverse proxy kan reducere belastningen på en WordPress eller WooCommerce installation ved at cache statisk indhold og absorbere trafikspidser, så selve sitet ikke knækker ved kampagner eller travle perioder. Den kan også være en del af et setup med rate limiting, så bots og brute force forsøg bliver bremset.
Proxy kan også hjælpe, når man arbejder med tredjepartsintegrationer og api kald, hvor man ønsker et samlet kontrolpunkt for trafik. I nogle tilfælde bruges den til at sikre konsistente ip adresser udadtil, så eksterne services kan whiteliste trafikken. For webshops kan det være relevant, hvis betalingsløsninger eller lagerintegrationer kræver en fast afsender.
Hvis du arbejder med hastighed, vil du ofte støde på proxy i samme samtale som caching plugins og serveroptimering. I WordPress kan et plugin som W3 Total Cache håndtere caching på applikationsniveau, mens en reverse proxy kan gøre noget tilsvarende tættere på serveren. Vil du forstå, hvordan performance hænger sammen fra hosting til caching, kan du læse guiden om wordpress hastighed og performance.
Fordele og ulemper du bør kende
En klar fordel er kontrol. En proxy kan give et centralt sted at styre adgang, logning og filtrering, og i serveropsætninger kan den øge oppetid ved at fordele belastning. Derudover kan caching give hurtigere loadtid, især for indhold der ikke ændrer sig ofte.
Ulempen er, at en proxy kan blive et ekstra fejlpunkt, hvis den ikke er sat korrekt op. Den kan også skabe problemer med cookies, login og geolokation, hvis reglerne er for aggressive, eller hvis caching rammer dynamiske sider. Endelig skal du være opmærksom på privatliv: hvis du bruger en ekstern proxy, kan udbyderen i princippet se din trafik, medmindre den er beskyttet af korrekt kryptering.
Proxy, VPN og CDN, hvad er forskellen?
Proxy og VPN bliver ofte blandet sammen, men de løser ikke helt det samme. En VPN opretter typisk en krypteret tunnel for al din netværkstrafik mellem din enhed og VPN serveren, mens en proxy oftere bruges til udvalgte protokoller eller applikationer og ikke altid krypterer trafikken. Begge kan ændre, hvilken ip adresse modtageren ser, men sikkerhedsniveauet afhænger af teknologien og opsætningen.
En cdn minder på nogle måder om en reverse proxy, fordi den kan ligge foran dit site og cache indhold globalt. Forskellen er, at en cdn primært er optimeret til hurtig levering fra mange geografiske noder, mens en proxy kan have bredere formål som adgangskontrol, load balancing og sikkerhedsregler. I praksis kan de også kombineres, og mange bruger en cdn som cloudflare sammen med server caching og applikationscaching.
Har du brug for hjælp til at vælge den rigtige opsætning, eller til at finde flaskehalse i din løsning? Så kan du kontakte os her.